MOTHERS DAY (-20% PROMO CODE)

GRANADA

FOR PRÆCIS tre uger siden var jeg i Spanien, nærmere betegnet Granada. Microsoft havde inviteret mig ned til det sydspanske for at teste den nye Lumia 930, som er Nokias seneste bud på en kameratelefon. Hvis du allerede nu er lidt forvirret, så kan jeg fortælle at Microsoft tilbage i 2013 overtog al Nokias produktion af mobilteknologi og Nokia derfor nu en del af Microsoft. Undervejs havde Microsoft allieret sig med stjernefotograf Stephen Alvarez fra National Geographic til, at øse ud af al sin viden og foto skills. Stephen er netop nu ved at forevige The 7 Natural Wonders of the World, udstyret med netop Lumia telefonerne, men var hjemme i Texas og vende da han føj til Malaga for at mødes med os. Onsdag landede Lisbeth og jeg i Malaga, hvor der holdt en bil og ventede på os. Halvanden time senere var vi i Granada, hvor vi skulle spise frokost med teamet. Selvom vi kun havde 48 timer i vidunderlige Granada, nåede vi på 2 dage at opleve hvad man kunne forvente af et program på en hel uge. Sammenlagt sov jeg vel noget der ligner 10 timer fra tirsdag nat til fredag aften.

De fleste af billederne over er taget med Lumia 930 og selvom jeg er en dedikeret Samsung brugerså må jeg erkende at Nokia har fat i den lange ende når det kommer til telefonkameraer. Teknologien i kameraet er så overlegen, at det ofte præsterede bedre end mit almindelige kamera on the go. Billedet af kuplen i Santa Iglesia Catedral Metropolitana de la Encarnación de Granada katedralen er taget med telefonen i meget dårlig belysning, hvorefter jeg har skruet lidt op for lyset. Noget af det der gør netop dette billede ret enestående, er gengivelsen af de naturlige farver ved fraværet af lyset i rummet. Derudover kan man justere lukkehastigheden i kameraet, så man kan fange motiver i bevægelse helt skarp, hvilket vi fik rig mulighed for at teste til en andalusisk hesteopvisning (billede 6). GRANADA  Selvom jeg har boet i Spanien, så var det mit første besøg i den Andalusiske del af Spanien. Til de af jer, som har besøgt Granada så vil I sikkert give mig ret i, at man ikke kan andet end blive forelsket i byen og regionen. Sjældent har jeg set så smuk en natur og historie. Et af højdepunkterne var selvfølgelig Alhambra Paladset, som er på UNESCOS liste over verdens fredede kulturarv og ligger på Sabikah-plateauet sydøst for for Granada med kig udover byen. Vi var så heldige, at have paladset helt for os selv en hel aften og se solen gå ned over byen. Det er noget af det smukkeste jeg nogensinde har set. Aftenen efter så vi paladset fra den modsatte side på Sacromonte bjerget, hvor det lå badet i aftensolen lige inden solnedgang. Hvis du skulle have lyst til, at besøge Granada, så tror jeg man gør klogt i at rejse forår eller efterår, da sommeren kan være meget varm. Personligt kan jeg bedst lide at være tæt på havet, når jeg rejser om sommeren.

ENGLISH RECAP: Two weeks ago i visited Granada in Spain. My first visit to the Andalusian part of Spain. I was invited by Microsoft to test the new Lumia 930 camera phone. Microsoft had also invited National Geographic photographer Stephen Alvarez to join us through out the trip, to teach us a little about photographing. Right now Stephen is filming/photographing the 7 Natural Wonders of the World with the Lumia devices but luckily found some time for us. I’ve taken most of the pics above with the phone, that turned out to have the best phone camera I’ve every experienced. Even though I’m a dedicated Samsung user, I must admit that Nokia has stepped up their game with the camera in Lumia 930. We only had 48 hours for a packed schedule in beautiful Granada, but I managed to fall completely in love the the city and region.   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MOTHERS DAY (-20% PROMO CODE)