SALE FAVORITES

SKIN STATUS

 photo wearemad exuviance bionic oxygen_zpsk8rqmfvh.jpg

SOM I måske kan huske, så var jeg for snart 2 måneder siden forbi Exuviance i Tornebuskgade i København og få foretaget en cellefornyende Alfahydroxysyre (AHA) peeling, som jeg nævnte her. Siden behandlingen har jeg udelukkende brugt produkterne, som Exuviance’s hudspecialist André sammensatte til min hud efter behandlingen. Andrés dom over min hud var heldigvis ikke så hård, som jeg havde frygtet. Jeg har længe haft problemer med dehydreret hud, hvilket André også hurtigt bemærkede da han kiggede nærmere på min hud. Derudover fokuserede han meget på mine pigmentforandringer i panden, som jeg også selv har været opmærksom på. På grund af pigmentforandringerne anbefalede André, at jeg fremover skulle bruge OptiLight Essential 6 Serum og OptiLight Tone Corrector hver 2. aften sammen med de andre produkter jeg fik anbefalet til min hudtype – samt holde mit ansigt væk fra solen! 

Status efter 2 måneder er, at min hud aldrig har haft det bedre! Jeg har stadig en smule problemer med dehydreret hud, men umiddelbart efter AHA-peelingen var der en mærkbar forskel. Da jeg har rejst en del de sidste 2 måneder, har jeg ikke kunne få passet behandlingerne ind, hvilket måske forklarer hvorfor jeg igen oplever lidt problemer med dehydreret hud. En AHA-peeling frarådes, hvis man f.eks. skal på solferie umiddelbart efter, da huden bliver lysfølsom i en periode efter behandlingen. 

Heldigvis har jeg en ny tid til en AHA-peeling i januar, som gerne skulle rette op på den manglende fugt og derudover er min intention at fortsætte med Exuviance produkterne så længe jeg kan se resultater. Produkterne har nu holdt i 2 måneder og jeg vil tro, at der stadig er til en måned endnu før jeg skal have fyldt op med nye produkter. Dog måtte min Exuviance Moisture Balance Toner lade livet efter den 14 timer lange flyetur til Singapore, da beholderen ikke kunne klare lufttrykket og produktet var sivet ud ved ankomst.   

En Exuviance De Luxe behandling, som jeg fik foretaget i oktober koster 525 DKK og indeholder udover en AHA-peeling, rensning og porerensning også massage og maske. En AHA-peeling med rensning og porerensning koster 295 DKK.

 photo wearemad exuviance optilight_zpsy4jazbln.jpg

Exuviance OptiLight Essential 6 Serum til pigmentforandringer, Exuviance Vespera Bionic Serum til dehydreret hud, Exuviance OptiLight Tone Corrector pigmentforandringer, Exuviance Bionic Oxygen Facial til at bost huden – en af de bedste masker jeg har prøvet!

1 COMMENT

  • Hej, flot og spændende blog/hjemmeside. Vi i Ampullab er tilhænger af at kunne foretage kosmetologens behandlinger selv, eller forlænge dem vi kan nå at få. Jeg fornemmer også din travle hverdag. Ampullerne er nemme at have med i håndbagagen og disse ansigtsserummer går sammen med alle andre produkter. Jeg har selv haft mere pigmentering end jeg har nu, startede med produkterne Vitamin c og hyaluronsyren, de virkede begge for mig.
    I alle andre lande sælges ampullerne kun via kosmetologer men vi i Skandinavien har valgt at gå direkte til slutbrugerne, nemt og enkelt for kunden, ampullerne leveres med posten
    Håber du vil prøve/teste produkterne og vide mere, ser frem til at høre fra dig

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SALE FAVORITES