BLUE LACE

BANANMUFFINS MED PEANUT BUTTER OG CHOKOLADE

wearemad banan muffins chokolade peanut butter bananmuffins 01

JEG HAR haft lyst til bananmuffins siden Cutecarbs delte sin opskrift på bananmuffins med nutella tidligere på ugen. Jeg er dog ikke den store nutella fan, så igår eftermiddags, da jeg havde brug for et afbræk fra computeren, besluttede jeg mig for, at kaste mig ud i en anden version af opskriften. Jeg elsker kombinationen af banan, peanut butter og chokolade og har derfor, som regel altid disse tre ingredienser hjemme. Opskriften er virkelig nem og hvis man ikke er så meget til peanut butter, kan dette undlades. Resultatet blev lækkert, svampet, ikke for sødt og med den helt perfekte mængde banan, chokolade og peanut butter (Læs mere) 

wearemad banan muffins chokolade peanut butter 04

 Bananmuffins med peanut butter og chokolade (ca. 10 stk.)


200 g mel 
100 g smør 
1 tsk. bagepulver
1 knivspids ndali vanilje (eller almindelig vanilje)
1 æg
 
2 dl mælk (eller havremælk) 
2,5 bananer
100 g mørk chokolade (gerne 85% kakao)

90 g rørsukker 
1,5 knsp havsalt
peanut butter

wearemad banan muffins chokolade peanut butter 11

*

Tænd ovnen på 180°C. Mos banenerne i en skål og hak chokoladen. Smelt smør og lad det køle lidt inden æg og sukker piskes i til en cremet masse. Bland mel, bagepulver, vanilje og salt sammen i en stor skål. Hæld æggemassen i melet og saml dejen med mælken. Vendt bananerne og den hakkede chokolade i dejen. Fordel dejen i 10 store muffinsforme og afslut med en lille teskefuld peanut butter i midten af hver form. Bag formene ved 180°C i ca. 25 min. indtil der dannes en let skorpe. For at opnå et svampet og saftigt resultat er det vigtigt, at de ikke får for meget varme. 

wearemad banan muffins chokolade peanut butter bananmuffins 02

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BLUE LACE