ALL YELLOW

12 EASY TIPS TO AVIOD JET LAG

wearemad-how-to-avoid-jet-lag-tips


INDEHOLDER REKLAME-LINKS


Jeg har rejst en hel del i 2016, krydset flere tidszoner end jeg kan tælle og tilbragt mere tid ombord på et fly end nogenside. Og lige så meget jeg elsker at rejse, lige så lidt bryder jeg mig om det jetlag, der følger med i kølvandet efter en lang flyrejse. Når man krydser tidzoner kan ens krop have svært ved, at følge med og inden kroppen finder ud af, at tilpasse sig den nye tidszone og komme sig ovenpå alle timerne i flyet, må man ofte finde sig i at være plaget af træthed, søvnløshed, desorientering, dehydrering, manglende appetit, kvalme, hovedpine og alt muligt andet irriterende, som måske ikke lige var det man havde forestillet sig, at starte ferien eller arbejdsrejsen med.

Læs også: Packing List: Carry On (Long Flights)

HVAD ER JETLAG

Jetlag er et udtryk for den fysiologiske reaktion, der indtræffer, når man ændrer kroppens døgnrytme ved hurtigt at rejse gennem flere tidszoner. Jetlag er en efterreaktion, som opstår, når man flyver fra øst til vest eller omvendt, men ikke nord-syd, da man flyver inde for nogenlunde den samme tidszone. Det maksimale jetlag, man kan blive udsat for er 12 timer, dvs. at flyver man fra Los Angeles til Hong Kong med en tidsforskel på 16 timer, er det reelt kun 8 timer, ligesom hvis man fløj fra Los Angeles til London.

Det værste jetlag jeg har oplevet, var da min kæreste og jeg landede på New Zealand efter en rejse på ca. 34 timer med 2 mellemlandinger. Én i London og én i Hong Kong. Det tog mig omkring 7 dage, at komme til mig selv igen og nyde ferien, hvorfor jeg lige siden har eksperimenteret med at finde en kur mod jetlag. Indtil videre er jeg nået frem til disse 12 gode råd, som mindsker og forebygger jetlag:

12 TIPS TIL AT UNDGÅ JETLAG 

  1. Medbring en flaske, som du kan fylde op inden du boarder. På de fleste overseas fly er der en vandhane med rent drikkevand, som man selv kan fylde sin flaske op i stedet for, at skulle bede stewardesserne om et (lille) glas vand hele tiden.
  2. Drik masser af vand (!) og hold igen med alkohol, som giver den modsatte effekt og virker dehydrerende. Det er vigtigt, at holde væskebalancen oppe under hele flyningen for, at minimere jetlag.
  3. Medbring din egen mad, så du undgår den overforarbejdede flymad, der serveres ombord. Jeg køber som regel en salat og noget brød eller en frisklavet sandwich i afgangshallen inden boarding.
  4. Sunde snacks i form af gulerødder, nødder, sukkerærter, frugt, kiks mm. er guld værd på en længere flyrejse. Især hvis den lille sult melder sig og man vil undgå, at falde i sukker fælden når stewardesserne lokker med diverse barer, chips og junk.
  5. Bevæg dig regelmæssigt og/eller brug støttestrømper for, at undgå hævede ben. Jeg har én gang prøvet, at jeg ikke kunne få mine sneakers på da vi landede, fordi mine ben og fødder var hævet til hvad der føltes, som dobbelt størrelse. Jeg havde sovet det meste af turen og derfor ikke bevæget mig nok. Siden da har jeg sørget for, at gå en tur/rejse mig op/bevæge mine ben og fødder regelmæssigt for, at udgå hævede lemmer.
  6. Rejsestørrelser er genialt til længere flyrejser, så du kan friske ansigtet op og børste tænder undervejs. Huden har en tendens til, at tørre ud i flykabinen pga. af luftfugtigheden og trykket. Sørg derfor, at medbringe en god fugtighedscreme og evt. en termalsk kildevands spary. Husk blot, at du ikke må medbringe mere end 10 x 100 ml væske i alt i din håndbagage. 
  7. Ørepropper og høretelefoner er undværlige for, at holde støj og snak på afstand når man har brug for et hvil, se en film eller høre musik. Medbring dine egne, så du ikke skal bruge flyselskabets, som ofte ikke er af den bedste kvalitet.
  8. Sæt dit ur til lokal tid (endedestination) når du boarder, så dit indre ur kan få mulighed for, at tilpasse sig og du allerede i flyet kan begynde, at forberede dig på en ny døgnrytme.
  9. Medbring en varm trøje i et naturligtog åndebart materiale, som f.eks. kashmir eller bomuld, som kan opveje for de syntetiske tæpper der deles ud på lange flyrejser. Det er ikke alle selskaber, som tilbyder ekstra tæpper, så sørg for at vær forberedt, da der ofte kan være meget koldt (eller varmt) i kabinen.
  10. Undgå at sove. Jeg har fundet ud af, at det virker for mig, at holde mig vågen hele vejen igennem. Selvom det nogle gange ender med, at jeg skal holde mig vågen over 24 timer, pga. tidsforskellen, så tvinger jeg min krop til at blive så træt, at jeg kan sove igennem en hel nat lokal tid når destinationen er nået. Hvis du alligevel gerne vil sove lidt, så sørg for, at time din lur efter lokal tid på din endedestination. Sådan at du faktisk timer din nap time, med at det virker naturligt ift. den nye døgnrytme.
  11. Underholdning er et must, når man skal rejse langt. Medbring høretelefoner, en tablet, en bog, download Flipp app’en med magasiner, så tiden ikke går i stå undervejs.
  12. Rejs business- eller first class. Dette er selvfølgelig ikke en option alle vil kunne efterkomme, men om man har eller får muligheden for det, så opgrader til business- eller first class. Her vil du som regel få mulighed for, at kunne ligge ned med udstrakte ben og dyne samt opleve et meget bedre og større udvalg af mad og service.

Sidst men ikke mindst, så forsøger jeg ikke at nappe den alt for meget hvis trætheden melder sig efter jeg er ankommet. Prøv så vidt muligt, at hold dig til dine normale sengetider, så kroppen får mulighed for at akklimatisere. Jeg håber I kunne bruge mine tips og måske har mod på, at prøve nogle af dem af næste gang I skal flyve langt. Jeg har ihvertfald fundet frem til, at ovenstående virker for mig. Kom meget gerne med jeres egne tips!

FOLLOW ON INSTAGRAM

2 COMMENTS

  • Mit allerbedste råd er, at man skal undgå flymaden! Eller evt. Sørge for at time den med hvornår man ellers ville spise i destinationslandet. Og så spise et måltid, når man ankommer, som passer ind i den rytme, man lander i. Det er også med til at få kroppen til at forstå den nye tidszone.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ALL YELLOW