• Sidsel & Lasse
  • WEAREMAD
  • Rainbow Dash
  • The Style Cavalry
  • ···
UNDER THE SEA

PACKING LIST: CARRY ON (LONG FLIGHTS)

carry-on-packing-list-long-international-flights-hacksÉN TING jeg har lært når det kommer til lange flyrejser, så er det ALTID at pakke en god håndbagage! Tidligere har jeg ikke taget det så seriøst, men efter et helt skørt rejseår i 2016 har jeg virkelig lært at sætte pris på, at være godt forberedt med min håndbagage – både til flyveturen og i tilfældet af, at min bagage ikke kommer frem. Jeg flyver aldrig uden en godt pakket toilettaske med travl size produkter og makeup, ekstra tøj og sko samt alt mit elektronik, smykker og de mest værdifulde ejendele i håndbagagen.

BASICS

Basis eller “feel god” items, som er undværlige for en behagelig flyrejse. Jeg kan ikke bruge in-ear høretelefoner, så jeg tager altid et par gode store høretelefoner med, som giver god lyd og lukker ALT larm ude. 14 timer ved siden af en grædende baby eller lige over motoren er uudholdelig med et par af flyets billige høretelefoner. Derudover sørger jeg altid for, at pakke sunde snacks, som et alternativ til flymaden, samt en vandflaske jeg kan fylde op undervejs – de fleste langdistance fly har en vandstation med drikkevand, så man selv kan hente vand og masser af vand er key hvis man gerne vil minimere sit jetlag (læs min guide med “12 lette tips til, at undgå jetlag” her). Jeg sørger også altid for, at have en sovemaske eller en hættetrøje med i tasken samt panodiler, støttestrømper og en god bog.

DOCUMENTS

Udover at man selvfølgelig skal huske sit pas, så har jeg erfaret at det altid er en god idé at have sine rejsedokumenter med i udskrevet form samt adresse og telefonnummer på sit hotel/airbnb. Når man rejser udenfor europa, skal man som regel udfylde indrejsedokumenter inden man lander, hvor man bliver bedt om at opgive den adresse hvorpå skal opholde sig samt eventuel kontaktperson på destination. Derudover er det selvfølgelig altid en god idé, at have vekslet lidt kontanter samt medbringe et ekstra credit kort. Jeg har f.eks. et MasterCard udover mit Visa kort, som jeg altid tager med når jeg rejser. Jeg sørger for, at have mit Mastercard et andet sted end mit primære kort i tilfælde af, at jeg skulle miste min pung.

ELECTRONICS

Udover telefon, tablet og laptop pakker jeg selvfølgelig også altid mit kamera med i håndbagagen, da jeg nødig ville mangle det hvis min kuffert skulle være forsinket. Elektronik er helt klart den post, som optager mest plads og vejer mest i min håndbagage, men der er ikke rigtig noget alternativ. Udover opladere sørger jeg også for, at undersøge hvilke stik der skal bruges på destinationen og pakker mine adaptere med i håndbagagen. Alternativt kunne jeg nok godt undvære min tablet, men den er god til at læse magasiner eller høre podcasts på.

CLOTHES

Efter at have mistet min bagage et par gange har jeg efterhånden lært ALTID, at pakke et ekstra outfit eller to med i håndbagagen. Det behøver ikke, at være noget vildt – bare noget man kan skifte til hvis uheldet skulle være ude. Rejser man til et varmt sted kan man f.eks. pakke et par lette kjoler, en til dag og en til aften, samt sandaler og badetøj ikke mindst! Jeg plejer altid at rejse i lag på lag, så jeg kan tage af og på ift. temperaturen i kabinen. Sidst jeg fløj til LA havde jeg glemt en sweater og frøs hele vejen.

TRAVEL SIZE TOILETRIES

En godt pakket toilettaske med travel size produkter er key på lange flyrejser. Jeg er selv rigtig glad for micellar vand, thermal spray og min favorit facemist mist, som hjælper med at fugte huden når jeg flyver. Hvis man ikke kan skaffe produkterne i travel size, så har Sephora gode travel size beholdere, som produkterne kan fyldes i – dog ikke thermal spray’en, men den kan fås på 50 ml flasker fra bl.a. Avène og Evian.

TIPS AND HACKS

Jeg har tidligere delt en list med 12 tips til at udgå jetlag på lange flyrejser. Hovedreglen er, at få rigeligt med vand, ikke sidde stille alt for længe, undgå for meget salt og sukker og så er det en god idé, at omstille sin døgnrytme allerede når man sætter dig ind i flyet.

PRINT YOUR OWN

Jeg har lavet min lille packing list i formatet A6 (105X148 cm) så den kan printes ud. Du kan downloade listen her.

Indlægget indeholder reklame i form af affiliate links

   

2 COMMENTS

  • Benedikte

    I hvilket program har du lavet pakkelisten? Jeg tænker på det fede layout!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine Krogh

      Hej Benedikte
      Jeg laver alle mine ting i Photoshop – layoutet et mit eget 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

UNDER THE SEA