BLUE DENIM & PURPLE SPRING

3 X NEW MOVIES TO WATCH

wearemad-amy-adams-arrival-movieEFTER ET par besøg i biografen, og en lang flyrejse til USA, har jeg fået set en del nye film inden for den seneste måned. Deriblandt tre rigtige gode film, som brændte sig fast på nethinden og fortjener en anbefaling. Jeg har desværre ikke kunne finde en dansk premieredato for Personal Shopper, som jeg så tidligere på ugen i en lille uafhængig biograf i Williamsburg. De to andre går dog i biograferne i Danmark nu, hvis du skulle overveje en tur i biffen i løbet af den kommende uge.

giphyARRIVAL

Professor i sprogvidenskab Louise Banks (Amy Adams) bliver headhuntet til at lede et elite team af efterforskere, da 12 gigantiske rumskibe ankommer til jorden. Mens nationer verden over vakler på randen af global krig, skal Banks og hendes besætning, i kapløb mod tiden, finde en måde at kommunikere med de uanmeldte besøgende. I håb om et lingvistisk gennembrud, tager hun en chance, som kan true hendes liv og muligvis hele menneskeheden. Med afsæt i simpel kommunikation, bliver kontakten med rumvæsnerne meget mere end først antaget, og de kan måske lære os endnu mere end vi anede.

Science fiction er min absolut yndlingsgenre når det kommer til film, og jeg er besat af alt hvad der omhandler rumskibe, rumrejser og rumvæsener. Jeg havde egentlig ikke planlagt, at tage i biografen og se Arrival, men da filmen var en option i flyet på vej til NYC øjende jeg muligheden. Arrival kan dog sagtens ses i biografen – det er nemlig en virkelig god film!

personal-shopper-kristenPERSONAL SHOPPER

Kristen Stewart spiller medium og personlig shopper i gyser/horror/thriller-dramaet Personal Shopper, som handler om en ung kvinde, der prøver at komme i åndelig kontakt med sin afdøde tvilling. I søgen efter tegn fra det hindsides må Maureen, mod sin vilje, arbejde som personlig shopper for en stor berømthed i paris, for at have råd til at blive i byen hvor tvillingen døde. Maureen begynder hurtigt at få sms’er fra en mystisk fremmed, som udfordrer hende til at se sin frygt i øjnene og gøre ting, hun normalt kun ville turde fantasere om. Et mord og en række uforklarlige hændelser senere sidder man tilbage efter filmen mundlam med kuldegysninger og utallige ubesvarede spørgsmål – hvis svar instruktør Oliver Assayas har sørget for at gemme godt væk under et tæppe af paralleller, gys og særligt elegante genreskift filmen igennem.

Jeg har endnu ikke set Assaya’s film Clouds of Sils Maria fra 2014, hvor Stewart spiller sammen med Juliette Binoche, hvorfor det også indledningsvis krævede en vis viljestyrke for mig, at se bort fra Stewart’s lidt uheldige fortid som vampyrkæreste. Det lykkedes dog. Personal Shopper kan virkelig noget og Kristen Stewart spiller rollen som Maureen meget overbevisende.

t2-trainspotting-movieT2 TRAINSPOTTING

First there was an opportunity, then there was a betrayal“. Ewan McGregor og resten af slænget er tilbage i deres gamle selvdestruktive roller 20 år senere i T2 Trainspotting. Årene er gået og der er sket meget, samtidig med at der ikke sket en skid. Efter at have søgt tilflugt i Amsterdam, vender Renton hjem til fødebyen i Skotland i forhåbning om forsoning med fortiden og sine gamle venner. Han indhentes hurtigt af den tidligere kriminelle glidebane og et opgør om de penge, han stak af med, som ikke alle hans gamle venner har tilgivet ham for. De har ventet på ham, og igennem filmen følger man karakterenes kamp og udvikling gennem sorg, tab, glæde, hævn, had, kærlighed, frygt, fortrydelse, selvdestruktion og sejr – alt sammen godt blandet med gode filmiske og visuelle gensyn fra forgængeren. Boyle har ikke skabt endnu et mesterværk med T2 men har derimod præsteret en smuk og værdig 2’er med hjertet på det rigtige sted. En film med eftertanke og et socialrealistisk momentum.

Trainspotting er ret højt placeret på min personlige liste med favoritfilm, så jeg havde set frem til Danny Boyles efterfølger til kultklassikeren fra 1996, som bestemt ikke skuffede!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BLUE DENIM & PURPLE SPRING