STAPLE WEAR

WORLD OCEANS DAY & LA MER BLUE HEART OCEAN FUND

wearemad-world-ocean-day-la-mer-cream-7


UDGIVET I SAMARBJEDE MED LA MER


Jeg er vokset op i en lille havneby i Nordjylland, med Kattegat som min baghave. Havet har altid betydet meget for mig. Det beroliger, genoplader og er kilde til liv og inspiration. Jeg føler mig hjemme ved havet og det har siden jeg var lille været det første og sidste jeg så ud af vinduet fra mit børneværelse. Jeg har været med mine forældre ude at sejle og gået lange ture ved havet, fundet strandskaller og leget på stranden hele min barndom. Min morfar havde en lille båd, opkaldt efter min mormor, hvorfra han engang imellem sejlede ud og satte garn. Om aftnen spiste vi friske rødspætter med nye kartofler fra haven med persille eller saltede og tørrede fisk på snor i havnen. Min familie har altid været tæt på havet og nydt godt af alle dets goder. Det betyder derfor altid meget for mig, at komme hjem og besøge dem og gå en tur på stranden eller havnen. Mit særlige forhold til havet gør også, at jeg til hver en tid vil støtte op om en god sag for, at bevare en af klodens største ressourcer. En ressource som det er så vigtigt, at vi værner om og passer godt på.

Læs også: Beauty Talk: My Favorite Products 

WORLD OCEANS DAY 

I samarbejde med organisationen Projekt 0 har La Mer sponsoreret et kunstspor, der igennem kunsten skal være med til at skabe opmærksomhed og indsamle midler til La Mar Blue Heart Ocean Fund til fordel for genopretning og beskyttelse af havområder (Marine Protected Areas) rundt omkring i verden. #LaMerWaveWalk omfatter 50 kunstinstallationer af kunstnere, influenter og miljøforkæmpere, som er blevet afsløret rundt omkring i New York op til World Oceans Day i dag d. 8. juni. Kulminationen er en auktion hvor 100% af nettoprovenu går til La Mer Blue Heart Oceans Fund og Project 0 for, at støtte genopretningen og beskyttelsen af MPA’erne.

Du kan læse mere om La Mar Blue Heart Ocean Fund og Project 0 her.

BLUE HEART CRÈME DE LA MER

I over et årti har La Mer engageret sig i at støtte beskyttelsen af havet og hvert år lancerer huset en eksklusiv særudgave af den ikoniske Crème de la Mer, som en kunstnerrisk hilsen til havet, hvor krukken er blevet redesignet som en hyldest til havet og dets endeløse inspiration. Dette års Blue Heart Crème de La Mer er prydet med strøg af akvarel, som illustrerer havet og cremens evne til at nære og regenerere huden.

Billederne er taget i weekenden ved Hirtshals Fyr

wearemad-world-ocean-day-la-mer-blue-heart-cream-01wearemad-world-ocean-day-la-mer-sea-02wearemad-vesterhavet-la-mer-blue-heart

FOLLOW ON BLOGLOVIN

4 COMMENTS

  • Sandra

    Det lyder som om du finder ro i naturen. Jeg er selv fra Nordjylland, og jeg har lige udgivet en bog om en pige som vokser op i en lille by ved havet, måske den kunne være noget for dig?
    Bogen hedder, Hvor mågerne skriger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine Krogh

      Hej Sandra
      Ejh hvor spændende, den vil jeg lige kigge efter 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Shopkat

    Så godt indlæg!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

STAPLE WEAR