SUNNY SIDE UP

FACE TREATMENT: MESOTERAPI HOS N’AGE

wearemad-mesoterapi-nage-01


INDEHOLDER REKLAME-LINKS


Igår besøgte jeg n‘age på Kgs. Nytorv i København for, at få foretaget en Mesoterapi behandling med ultralyd. Jeg havde aldrig hørt om behandlingen før jeg læste om den på n’ages hjemmeside og den er også forholdsvis ny i danmark. Mesoterapi går kort fortalt ud på, at aktive stoffer (primært antioxidanter og vitaminer) “masseres” ned i huden med ultralyd (eller nåle), for at give huden et boost og mere glød. Ved brug af C E Ferulic serummet fra SkinCeuticals, som er baseret på ferulinsyre med en kombination af antioxidanter, der er udviklet til at beskytte mod lysbetinget ældning af huden, neutralisers frie radikaler og hudens produktion af collagen øges.

Læs også: Spa & Massage: Arndal

Udover en helt fantastisk og behagelig behandling med øjeblikkelig synlig effekt kunne Marianne, som er ekspert i Mesoterapi, forklare mig en helt masse om min hud. Behandlingen startede med en grundig analyse af huden, for at fastsætte hudens tilstand, som heldigvis var overvejende god i mit tilfælde. Analysen viste et par solskader, primært i panden, samt tendens til hyperpigmentering og jeg blev anbefalet, at komme tilbage til en dybderensede behandling, da der sad rester af selvbruner og make-up dybt i huden (Av!). Derudover kunne Marianne se, at jeg havde en høj produktion af østrogen og talg, hvilket kan medføre urenheder, men bl.a. kan afhjælpes ved et kosttilskud af zink og vitamin C.

nage-06wearemad-mesoterapi-nage-02

Efter behandlingen skulle jeg lade ferulinsyren virke og ikke gøre noget ved min hud før morgenen efter. Allerede da jeg rejste mig op fra briksen, kunne jeg se en tydelig forskel på min hud, som føltes fugtet igennem og mere ensartet. I morges da jeg mødte Mie var det første hun sagde “Din hud! Hvad har du lavet? den ser vildt flot ud!” vel og mærke uden, at hun vidste jeg havde fået foretaget behandlingen. Hvilket egentlig taler for sig selv.

Hos n’age tilbyder de bl.a. også de populære restylane-behandlinger, som klinikken er kendt- og har vundet priser for. Formålet med besøget hos n‘age, udover Mesoterapi behandlingen, var netop også en konsultation omkring en eventuel restylane-behandling. Jeg har i et stykke tid været i en form for overvejelses fase ift. til at få rettet et par ting, men er samtidig meget påpasselig med deciderede udseenedesmæssige korrektioner i mit ansigt – også selvom restylane ikke er et permanent indgreb. Efter en konsultation og en meget ærlig og faglig vurdering fra eksperten, lød dommen at der ikke var nogen umiddelbar årsag til at begynde med restyale i min alder. Jeg blev derfor rådet til eventuelt, at tage det op til genovervejelse om nogle år, hvis jeg følte det blev nødvendigt.

FOLLOW ON INSTAGRAM

2 COMMENTS

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SUNNY SIDE UP