GOLDEN HOUR IN OLD & NEW WARDROBE CLASSISCS

BIENVENIDOS A MIAMI, SOUTH BEACH (12 COOL SPOTS TO VISIT)


INDEHOLDER REKLAME-LINKS


“Welcome to Miami”. Det er efterhånden nogle måneder siden jeg besøgte Miami. Tilbage i april. Ugen i det pastelfarvede South Beach står dog stadig klart i erindringen, som en helt unik oplevelse. Det var mit første møde Miami, men helt klart ikke det sidste. Forventningerne til byen levede fuldt op til forventningerne og lidt til. South Beach er for meget, for poleret og fuldstændig formidabel! Til trods for at Miami er dyr at opholde sig, så kan byen altså noget helt særligt og er den oplagt feriedestination blot 11 timer fra København.

Læs også: A New York Minute: 29 Cool Spots To Visit In The City

BIENVENIDOS A MIAMI

Miami er Floridas mest folkerige by med op mod en halv million indbyggere. Stærkt influeret af sine spanske rødder og den cubanske kultur, taler mange spansk som modersmål og byen er kendt som “Capital of Latin America”. Miami ligger i et tropisk bælte dvs. med tropisk klima, tropisk plantevækst og tropiske orkaner.

Når man besøger Miami skal være opmærksom på at der tilægges resort fee, som ikke fremgår på prisen når man booker igennem f.eks. hotels.com – til trods for at hotelsiden skriver “inkl. skatter og gebyrer”. Resort gebyret er en daglig obligatorisk ekstraafgift, som hotellet adskiller fra den annoncerede pris. Beløbet er oftes en procentdel på helt op til 15-30% af prisen pr. overnatning for et værelse. Vi endte med en ekstraregning på næsten 50% af værelses originale pris da vi checkede ud, da der ligeledes tillægges omk. 20% på den inkluderede morgenmad samt drikkevarer. Alternativt kan man overveje at booke en lejlighed via Airbnb, hvor der ikke tillægges ekstra gebyr. Når man besøger Miami bør man desuden overveje en afstikker til Bahamas – Nassau ligger nemlig kun 1 time væk i fly fra Miami Lufthaven. Her skal man dog også være opmærksom på et skyhøjt resort fee. Et andet aspekt man skal tage med i sine overvejelser inden man booker flybilletter til Miami er for alt i verden at undgå Spring Break, hvor byen og hotellerne oversvømmes af festglade teenagere.

South Beach er præget af smuk arkitektonisk art deco, som jeg ikke har set den udført andre steder i verden. De gamle pastelfarvede hotelfacader og neonskilte langs Collins Ave. er ubeskriveligt smukke og som taget ud af 40’erne. Vi havde booket en suite med det mest fantastiske havudsigt på Hyatt’s yderst anbefalelsesværdige The Confidante i South Beach, som eftersigende skulle havet været det første høje luksushotel der blev bygget tilbage i 40’erne.

The Lido Bayside Grill og The Standard på Island Avenue

WHERE TO STAY

The Confidante

Det smukke The Confidante er en del af Hyatt’s “Unbound Collection” placeret på Collins Avenue i den rolige ende af South Beach med naboer som Faena og Soho Beach House. Vi havde booket en suite med altan og havudsigt, hvilket klart er at anbefales!

Book en overnatning på The Confidante fra omk. 2.100 dkk pr. nat (ekskl. resort fee) her.

Det uendeligt smukke Faena med deres guldbelagte mammut

Faena

Badet i guld og rødt finder man det overdådige Faena og søster boutique-hotellet Casa Faena, der ligger på Collins Avenue omkring 5 minutters gang fra The Confidante, som muligvis er South Beach’s mest instagrammede hotel. Begge hotellerne er uendeligt smukke, luksuriøse og et besøg værd, hvadend man vælger at booke en overnatning eller blot hænge ud i en af hotellernes barer eller restauranter.

Book en overnatning på Faena fra omk. 3.480 dkk pr. nat (ekskl. resort fee) her.

Soho Beach House

Hotelkæden Soho House’s smukke Soho Beach House i South Beach er perfekt “gemt væk” i bunden af Collins Avenue i en smuk restaureret art deco bygning. Klub-hotellet består af værelser og beach bungalows med udsigt til havet.

Book en overnatning på Soho Beach House fra omk. 3.000 dkk pr. nat (for ikke-medlemmer ekskl. resort fee) her.

The Standard

Da jeg boede på The Standard i LA blev jeg forelsket i hotellet og The StandardMiami Beach var ingen udtagelse. Hotellet ligger som det eneste nævnte hotel i denne guide, ikke i South Beach, men på Venetian Islands, på Island Avenue ca. 10 min. i Uber fra South BeachThe Standard Miami Beach og The Standard Spa er muligvis et af de smukkeste steder jeg har besøgt. Vi havde booket en dag ved poolen på The Standard Miami Beach, som startede med frokost på hotellets restaurant The Lido Bayside Grill efterfulgt af kolde drinks ved poolen. The Standard er et absolut must hvis man besøger Miami og så er hotellet hundvenligt, hvilket er ret hyggeligt.

Book en overnatning på The Standard Miami Beach fra omk. pr. 1.200 nat (ekskl. resort fee) her.

Grønne stier der forbinder de hyggelige bungalow-værelser på The Standard

WHERE TO EAT 

Cecconi’s

I baggården på Soho Beach House finder man den italienske Cecconi’s, som den eneste af hotellets 4 restauranter, der er “åben” for ikke-medlemmer. Ikke destomindre er restauranten en anbefaling og et besøg værd pga. stemingen og den helt fantastiske mad. Sørg for at bede om et bord i den overdækkede del af restauranten udenfor når du booker bord. Det er helt klart mest hyggeligt!

The Lido Bayside Grill

The Standard finder man The Lido Bayside Grill med udsigt udover Biscayne Bay, legende delfiner, albatrosser og store manatees der vil klappes på ryggen af badende gæster der er hoppet i bugten. Menukorter er “healthy, sun-kissed, wholesome and natural”, økologisk og biodynamisk inspireret af middelhavet og virkelig virkelig lækkert!

Los Fuegos by Francis Mallmann

På et af de mest overdådige hoteller i South Beach, Faena, finder man stjernekokken Francis Mallmanns prisvindende argentiske restaurant Los Fuegos. Restauranten er smukt indrettet med tunge tekstiler, rødt og guld. Menukortet byder på argentinsk grillet kød når det bedst! Los Fuegos er for ægte “carnivores” der bl.a. kan få fornøjelsen af at sætter tænderne i et stykke Wagyu Kobe.

Oh! Mexico

Ikke så langt og alligevel mile vidt fra Los Fuegos finder man Oh! Mexico. Vi opdagede restauranten ved et tilfælde en aften, hvor vi ikke havde planlagt andet og hurtigt skulle finde noget mad. Restauranten ligger på en slags bar/restaurantgade fyldt med turistfælder og Oh! Mexico falder også perfekt ind denne kategori af casual dining. På menukortet står der “autentisk mexikansk”, hvilket jeg vælger at oversætte til tex-mex, ikke desto mindre er Oh! Mexico et ret godt bud en god middag med tilhørende kolde margaritas til en meget overkommelig pris.

WHAT TO DO 

Sawgrass Mills

Nordamerikas støste mall hedder Sawgrass Mills og ligger ca. 1-1,5 times kørsel fra South Beach. Man kan let tage en Uber derud eller hoppe på en af shuttle busserne fra Collins AvenueSawgrass Mills er primært outlets og det kan godt betale sig at sætte en hel dag af til et besøg. Jeg fik ihvertfald shoppet igennem i både Century 21, Gucci, New Balance mf.

Everglades

Omkring 1,5 time udenfor Miami ligger det store naturområde Everglades National Park. Området er præget af vådområder og den største subtropiske vildmark i USA samt på UNESCO’s liste over verdensnaturarv. Mangroveøkosystemet og flodmundingen er hjemsted for 36 beskyttede dyrearter, herunder en hel del krokodiller og manatees. Området er enormt og det anbefales derfor at man researcher lidt på projektet før et eventuelt besøg.

A day by the pool

Fra sumpområde til poolområde. Man kan ikke besøge Miami uden, at tage sig tid til et par dage ved poolen. Sørg for at book et hotel med et lækkert poolområde og besøg evt. omkringliggende hotellers pools, som man ofte kan kan få lov at benytte for et dags fee. På favoritlisten er føromtalte The Standard Spa, som er et absolut must!

Little Havana

Normalt foretrækker jeg at udforske områder og nye steder på egen hånd når jeg rejser. Men da Urban Adventures tilbød en guidet tur i Little Havana i Miami takkede vi alligevel ja – hvilket vi ikke fortrød! Cubansk-fødte Zarelys tog os med rundt i bydelen, hvor hun fortalte dens historie på godt og ondt. Samt en hel del om Cuba og den cubanske kultur, som virkelig var spændende at få et indblik i via af en lokal.

FOLLOW ON INSTAGRAM

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

GOLDEN HOUR IN OLD & NEW WARDROBE CLASSISCS