EARLY BIRD: TRIBECA NV

wearemad-trieca-nv-early-bird-kobenhavn


SPONSORED BY EARLY BIRD


Mandag mødtes jeg med Mie, Rikke og Emily for, at spise middag på Tribeca NV. Jeg havde booket vores bord igennem Early Bird, hvilket jeg har haft succes med før på netop Tribeca (se her). Hvilket betyder at man betaler 2/3 af prisen for en fixed 3 retters menu. Vi startede ude i Tribeca’s hyggelig gårdhave med antipasti af hjemmelavet charcuterie, stegte sardiner, grillet aubergine, rørt gedeost creme, parmesan, lækkert brød mm.

Da vi var ved at være færdige med vores antipasti, var det imellemtiden begyndt at regne så kraftigt at vi rykkede indenfor til hovedretten, som bestod af røget oksetyndsteg, grønne bønner med balsamico sky efterfulgt af en desert af mango tiramisu med lakrids støv. Maden var ligeså god, som den plejer og selskabet ligeså. En helt igennem hyggelig aften, som vi gentager igen snart.

Læs også: #MyFavoriteSpots: København K

tribeca-nv-early-birdwearemad-tribeca-nv-early-bord

FLOLLOW ON BLOGLOVIN

#MYFAVORITESPOTS KØBENHAVN K

wearemad-copenhagen-guide-inner-city-food


INDEHOLDER REKLAME-LINKS


Sammen med Copenhagen Fashion Week har jeg startet en ny kategori på bloggen, hvor jeg vil dele nogle af mine yndlings spots i København. Jeg har kaldt kategorien Copenhagen Guides da tanken er, at jeg løbende vil dele nogle af mine yndlingssteder, restaurantanbefalinger, oplevelser mm. rundt omkring i byen. Første stop er København K, som udover at være den bydel jeg befinder mig mest i, næstefter Nørrebro, også er der hvor jeg har de fleste møder og aftaler i løbet af ugen.

Læs også: 48h in Milano: 17 cool spots to visit in the city

wearemad-sonny-cph


WHERE TO LUNCH

Apollo Bar & Kantine

Apollo Bar & Kantine er Kunsthal Charlottenborgs nye spisested skabt af Frederik Bille Brahe. Maden er sund og lækker, både til morgen, frokost eller middag, eller hvis man blot vil nyde en kop kaffe, et glas vin eller en drink i baren eller gården.

Cantina

Pastis Italienske fætter Cantina byder på simple italienske retter i form af lækre hjemmelavede surdejs pizzaer fra Napoli, pasta, burrata, østers, og alt hvad hjertet kan begære af småretter fra sydligere himmelstrøg. 

Beau Marché Café À Vin

Udover at have ét af Københavns bedste udvalg når det gælder bolig og indretning, så er Beau Marché Café Á Vin én af de hyggeligste franske caféer og restauranter i byen. Her er både stemning og sjæl. Start dagen med en petit déjeuner eller nyd et glas kold hvidvin i eftermiddagssolen foran butikken. 

Sonny Cph

Min nye lunch/møde favorit, godt placeret midt på Rådhusstræde, som både byder på morgenmad, lækre blandede salater, kold limonade og god kaffe. Hvis man er heldig kan man endda finde en plads i solen ude foran caféen. 

wearemad-stilleben-boyy-boutique-copenhagenwearemad-acne-studios-copenhagen wearemad-stilleben-copenhagen


WHERE TO SHOP

Nørgaard Paa Strøget

Et dansk ikon, som har formået at følge med tiden og hele tiden opdatere udvalget af mærker i butikken. Mads Nørgaard er ét af mine danske favoritmærker, og man går aldrig fejl af et besøg i butikken på Strøget, som både er smuk, inspirerende og, til tider, et dyrt bekendskab. 

Stilleben

Butikken er ikke til at komme udenom i denne sammenhæng, og det er næsten umuligt at besøge Stilleben uden at gå tomhændet derfra. Især udvalget af tryk, keramik og små sjove dimser er i en klasse for sig selv. 

BOYY

Efter designerparret Jesse Dorsey og Wannasiri Kongman åbnede den første og eneste BOYY butik (udenfor Bangkok) i København, er den med et blevet et must-see. Det er gennemført æstetisk interiør, fyldt med it-tasker, som står højt på ønskelisten hos mig. 

Acne Studios

Acne Studios i Sværtegade er kendt for sine skandinaviske silhuetter, som i en unik forening af design og kunst udgør rammerne for én af Københavns absolut smukkeste flagskibsbutikker. 

wearemad-store-strandstraede-01wearemad-acne-studios-the-union-kitchen


WHERE TO RELAX

Kunsthal Charlottenborg

Kunsthallen har til huse i det gamle barokpalæ, der er en tilbygning til Charlottenborg Slot, og er ét af de største og smukkeste udstillingssteder for samtidskunst i Nordeuropa. Siden 1883 har der været præsenteret værker i den unikke udstillingsbygning, der er designet til formålet efter fransk forbillede.

Store Strandstræde

Én af københavns hyggeligste gader at mødes i til en frokost på The Union Kitchen, drikke morgenkaffe på Emmerys, shoppe franske fristelser hos Aesop eller smukke marokkanske berber tæpper hos Kira.

Arndal Spa

Book en massage og nyd et besøg i spaen efterfølgende, som er det ultimative afbræk fra byens hektiske liv – især på en kold vinter- eller efterårsdag, hvor et par timer i spaen kan gøre underværker for ens velbefindende og stressniveau. 

Det Kongelige Biblioteks Have

En lille oase midt i byen, oprindeligt Tøjhushavnen, omkredset af Finansministeriet og Børsen med fontæne, blomsterbede og store skyggefulde træer. Haven er lille og hyggelig, og er det perfekte spot til at tage en lille pause, læse en bog eller nyde sin medbragte frokost.

Del dine bedste billeder af København på Instagram med #MyFavoriteSpots #CPHFW @cphfw og vær med til at sætte dit præg på byen. Du får samtidig chancen for at blive featured på Copenhagen Fashion Weeks Instagram.

FOLLOW ON BLOGLOVIN