Blog

Glem ikke at gøre disse ting rent

Er du god til at huske den daglige eller ugentlige rengøring, er det selvfølgelig virkelig godt. Dog er der nogle ting, som mange glemmer at få gjort rent. Men hvad er det? Læs med her i denne artikel, hvor du får nogle gode ideer til, hvad du måske ikke har tænkt over trænger til en omgang rengøring.

Dine tæpper på gulvet

Det første sted du måske overser, når du gør rent, er dine tæpper på gulvet. Måske husker du at støvsuge dem en gang i mellem, men hvornår er de blevet vasket og gjort fri for diverse snavs og pletter? Sikkert ikke i rigtig lang tid. Derfor er det nok på tide, at du får dem vasket. Det kan du selvfølgelig gøre selv derhjemme med en masse vand og en masse håndkraft.

Hvis du vil gøre livet lidt nemmere for dig selv, kan du dog hyre nogle til at gøre det for dig. Du kan for eksempel få rene tæpper på dette link. Så skal du ikke bøvle med at få det gjort selv, og du får i stedet nogle helt rene og velduftende tæpper tilbage til dit hjem.

Dine stikkontakter

Det andet sted du måske overser, når du gør rent, er dine stikkontakter. Har du for eksempel tænkt over, hvor mange gange i løbet af en dag, du rører ved dine stikkontakter? Det bliver nemlig hurtigt til rigtig mange gange. Derfor er det vigtigt, at man mindst en gang om ugen får gjort sine stikkontakter rent, så der ikke ophober sig en masse bakterier på dem. Så kan du tænde for lyset og diverse apparater uden frygten for farlige bakterier.

Alle håndtag i hjemmet

Det tredje sted du måske overser, når du gør rent, er alle dine håndtag i hjemmet. Her er det faktisk den samme tankegang, som ved dine stikkontakter. Hvor mange gange i løbet af en dag, rører du ikke ved dine håndtag derhjemme.

Hvis du også husker at gøre dem rent en gang om ugen (og måske endda dagligt, hvis du har haft gæster eller noget i den stil), slipper du for en masse farlige bakterier, som kunne have gjort dig syg – blot ved at gå ind og ud af rummene i dit hjem.

Fjernbetjeningen og andet elektronik

Det fjerde sted du måske overser, når du gør rent, er din fjernbetjening og alt andet elektronik, du benytter ofte. Du sidder sikkert ofte og spiser, når du ser tv eller benytter din elektronik, og her kan der nemt komme en masse skidt og snavs i dine diverse apparater. Derudover kommer der også skidt ned i dem, når du benytter dem på en daglig basis.

Og netop derfor er det super vigtigt, at du husker at gøre dem rent ofte – for eksempel ved din ugentlige rengøring. Hvis du spiser ved dine apparater, er det faktisk en god ide at gøre dem rent både lige inden og lige efter, du bruger dem. Så undgår du flest muligt farlige bakterier.

Du kan måske også lide...