Blog

Mine tanker om regnskabsprogrammer i 2021

Har du fulgt med på min blog, så ved du nok allerede, at jeg er ekstremt glad for investeringer. Denne artikel skal dog ikke handle om investeringer som sådan, men den kommer til at handle om en “investering”, jeg har lavet. Det er nemlig at starte min egen virksomhed og lære om regnskab. Jeg har efterhånden kigget på en rækker programmer, der kan hjælpe mig med at lave et regnskab til min virksomhed, og jeg vil dele mine erfaringer med jer, mine læsere 🙂

 

Tænk over disse ting først

Det er ikke nemt at finde ud af, hvilket regnskabsprogram man skal vælge, hvis man ikke har haft med regnskab at gøre før. Mange tænker med det samme, at de sagtens kan klare det i Excel. Hvis du er en seriøs virksomhed, så er Excel virkelig ikke den rigtige vej at gå efter min mening. Dette skyldes, at du skal indtaste alt manuelt, og dermed er risikoen for fejl meget større end ved at anvende et rigtigt regnskabsprogram.

Mange tænker også på Excel, fordi det jo er gratis at lave regnskab derinde, hvis man allerede har købt Excel eller en Office 365 licens. Det er i princippet rigtigt nok, men der findes også gratis regnskabsprogrammer, som er meget bedre at anvende i forhold til Excel. Der er selvfølgelig en række begrænsninger i gratis programmer, og de er kun gratis indtil en vis omsætning, men den tid der er sparet på de forskellige opgaver som eksempelvis bogføring, gør at det er alle pengene værd at betale for et regnskabsprogram.

En del er også bange for at prøve kræfter med regnskab, fordi det lyder meget kompliceret. Det er det egentlig ikke, hvis du ikke er bare for at læse op på ting og stille spørgsmål. Der findes en del forskellige grupper på Facebook, hvor du kan stille spørgsmål til revisorer og lignende. Du lærer noget nyt og sparer en masse penge i processen.

 

Mine favoritter

Jeg ønsker selvfølgelig at spare penge, og derfor har jeg primært arbejdet med de programmer, der tilbyder en gratis version. Her har jeg selvfølgelig prøvet det populære Dinero ud. Det er faktisk lige så godt, som folk går og siger. Det er meget nemt at anvende, der er mange integrationer, og alt giver meget god mening. Skal man virkelig have et nemt regnskabsprogram, så bør man oprette en konto hos Dinero.

Alternativet til Dinero er selvfølgelig Billy. De har også en gratis version, som du kan anvende. I princippet er det ikke meget anderledes end Dinero, da begge programmer er et regnskabsprogram. Du kan prøve at oprette en konto hos begge programmer og se, hvilken interface du bedst kan lide. Det er meget smag og behag. Ønsker du et mere “seriøst” regnskabsprogram, så kan du kigge på e-conomic, som lidt større virksomheder anvender. Misforstå mig ikke. Du kan sagtens anvende Dinero og Billy, selv hvis din virksomhed er stor.

Du kan måske også lide...