Blog

Forkæl dig selv eller din kæreste med en silke kimono

Den perfekte julegave

Som julen langsomt begynder at snige sig tættere på, begynder juleræset også. Med arbejde, juleindkøb og planlægning kan julemåneden for mange være en stressende tid. Der er dog ikke grund til, at gøre det mere stressende, end det behøver være. Vær i god tid med julegaverne, og giv din kære (eller måske dig selv?) en lækker silke kimono i julegave. En silke kimono, eller en hvilken som helst anden kåbe, er den perfekte julegave, er kan tages i brug med det samme. Hvad er bedre end en hyggelig julemorgen i sengen eller på sofaen iført en lækker blød silke kimono?

Glæd naturen

Når du vælger en kåbe i silke, er det ikke kun det gode valg for dig og din egen komfort, men også det gode valg for naturen og klimaet. Silke er nemlig en vedvarende ressource, da det laves af hurtigvoksende silkeorme, er derved kan producere en masse silke på ingen tid. Denne silke bliver så lavet til det bløde silkemateriale, som de fleste kender og elsker. Silke er et oplagt materiale til blandt andet silke morgenkåber, kimonoer og nattøj, da det føles florlet og blødt på huden samtidig med, at det er temperaturregulerende. Dette betyder, at du komfortabelt kan ligge i din seng eller sove natten igennem uden at bekymre dig om svedeture eller at fryse.

Hvorfor er silke bæredygtigt?

Udover selvfølgelig at være en vedvarende, fornyelig ressource, er der også andre fordele ved silke over andre materialer som for eksempel økologisk bomuld. Silkeormens eneste føde er blade fra morbærtræet, der vokser i varmere klima jorden rundt. Disse træer kræver ingen gødning eller pesticider for at vokse, og der bliver derved ikke udledt så mange forurenende stoffer i jorden. Et morbærtræ kræver ofte også meget mindre vand end for eksempel økologisk bomuld, hvilket naturligvis også er et stort plus på klimakontoen.

 

Det meste silke, der bruges til produktionen af stof i dag, kommer fra opdrættede silkeorme, der aldrig når at komme ud af sin kokon, der er spundet af silketråde. Dette skyldes, at trådene ødelægges under denne proces, og det er derfor mere lukrativt at dræbe ormen inde i kokonen, så man kontrolleret kan behandle trådene ordentligt. I mange små landsbysamfund anses disse orme som værende en delikatesse, og ormene udgør en stor del af de lokales proteinindtag. Der går derfor sjældent noget til spilde, når der dyrkes silke fra disse farme.

Hvis man tænker mere på dyrevelfærd, er det dog også muligt at få mere dyrevenlig silke kaldet vild silke. Denne silke samles i naturen, hvor forskellige insekter naturligt spinder silke til deres kokoner. Når de har udviklet sig og forladt deres kokon, bliver de hermed indsamlet og bearbejdet til silkestof. Da silketrådene ødelægges i denne proces, er det færdige stof dog ofte dårligere kvalitet end ved opdrættet silke. Hvis du er interesseret i at lære mere om silke og produktionen af det bløde stof, kan du læse mere hos GreenTown.

Du kan måske også lide...